Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tampereen Työväen Teatteri

Oprindelig forfatter JLang

Tampereen Työväen Teatteri, Tammerfors’ arbejderteater, er det eneste tilbageværende arbejderteater i Finland. Det er grundlagt i 1901 som et amatørteater, blev professionaliseret i 1920'erne og 1930'erne og prægede i Eino Salmelainens direktørperiode 1943-64 spillestilen i finsk teater: fjernelsen af teaterklicheer og vægt på psykologisk nøjagtighed. Perioden var også karakteriseret ved en stærk ensembleånd og tæt publikumskontakt, hvilket fortsat kendetegner teatret. Tampereen Työväen Teatteri spiller i en moderne bygning, indviet i 1986, men også på 2 scener i dets tidligere bygning. Siden 1970'erne har teatrets repertoire ikke haft speciel arbejderprofil, men orienterer sig mod det bredest mulige publikum. I henhold til den finske teater- og orkesterlov fra 1992 får Tampereen Työväen Teatteri særlig statsstøtte som national scene.

Teatrets hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Langsted: Tampereen Työväen Teatteri i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430300