Lasse Pöysti, Erik, f. 1927, finsk skuespiller og teaterchef. Chef for Lilla Teatern i Helsinki 1967-74, Tampereen Työväen Teatteri i Tampere 1974-81 og Dramaten i Stockholm 1981-85. Som skuespiller spændte P over et omfattende register fra Hr. Puntila i Brechts Hr. Puntila til den underfundige Mumitrold i en dramatisering af Tove Janssons tegneserie. Ps ledelse af såvel det svensksprogede Lilla Teatern som det finsksprogede Tammerfors’ arbejderteater var succesfuld, mens chefperioden på Dramaten blev mere omdiskuteret. Efter chefperioderne fortsatte P sin skuespillerkarriere og spillede bl.a. Galilei i Ralf Långbackas opsætning af Brechts Galileis liv på Helsingin Kaupunginteatteri 1987.

Bibliografi: Pöysti, L Lasses läroår 1990 & Fot mot jord 1991 & I lånta kläder 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig