Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jouko Turkka

Oprindelig forfatter JLang

Jouko Turkka, f. 1942, finsk instruktør og teaterchef. Chef for Seinäjoen Kaupunginteatteri 1967-68, Joensuun Kaupunginteatteri 1968-72, Kotkan Kaupunginteatteri 1973-75 og Helsingin Kaupunginteatteri 1975-82. Professor ved Teatterikorkeakoulu 1981-84, rektor 1982-85, hvor hans pædagogiske principper med vægt på fysiske og emotionelle udtryk vakte furore. T er en markant og kontroversiel skikkelse i finsk teater, hans stil er en blanding af ekspressionisme og ekstrem realisme; kort før premieren på hans egen Ostakaa pientä ihmistä KOM-teatteri 2000 (Køb et lille menneske) med Nokia-direktøren Jorma Ollila som en af rollerne, blev stykket taget af plakaten angiveligt efter kontroverser mellem T og skuespillerne, men muligvis fordi nulevende kendte personer og firmaer blev skildret afslørende på scenen. Stykket havde premiere i Tallinn året efter, nu med titlen Connecting People.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Langsted: Jouko Turkka i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430470