in-yer-face dramatik

In-yer-face dramatik, eng. ‘lige-i-synet dramatik’, betegnelse for ny bølge af britisk dramatik, som slog internationalt igennem i 1990'erne. Royal Court Theatre stod igen fadder til fornyelse af engelsk teater med Joe Penhalls Some Voices 1994, Judy Uptons Ashes and Sand 1994 og Nick Grossos Peaches 1994, men mest markant med Sarah Kanes debut Blasted 1995 (CaféTeatret 2001). Forestillingen vakte stor forargelse med sit aggressivt visuelle og sproglige udtryk. Edward Bonds forsvar for stykket pegede på et slægtskab med 1960'ernes generation af dramatikere.

Den ny bølges kraft markerede sig også i Danmark med opførelser af bl.a. Jez Butterworths Mojo 1995 (Aarhus Teater 1996), Mark Ravenhills Shopping and Fucking 1996 (CaféTeatret 1998), Patrick Marbers Closer 1997 (Ind på livet Det Kongelige Teater 1998) og Martin Crimps Attempts On Her Life 1997 (Anslag mod hendes liv Husets Teater 1998). 1998 tog British Council, CaféTeatret og Københavns Internationale Teater initiativ til en samlet præsentation af denne nye engelske dramatik og Performance Poetry, der bl.a. rummede et gæstespil med urpremieren på Sarah Kanes Crave (Kaleidoskop) og med hende selv i en af rollerne. IYF-D opstod som en reaktion på udviklingen i Margaret Thatchers England. Den markerede sig bl.a. med stærke voldsscener og en dialog spækket med groft, sanseligt billedsprog.

Bibliografi: Gimbel, H C & Kodal, J & Sunde, L S New Words …. En antologi om nyt britisk teater 1999; Nightingale, B The Future of Theatre 1998; Sierz, A In-Yer-Face-Theatre 2000.

Aleks Sierz' hjemmeside om in-yer-face dramatik