• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skotland

Oprindelig forfatter SiIn

Skotland, Skotsk teater har uden særlig grund ofte følt sig overset sammenlignet med engelsk teatertradition. Der er tre vigtige epoker og to sideløbende spor i Ss teater. I det 15. og 16. årh. var det domineret af opførelser af moraliteter og af vandretruppernes repertoire. Efter en stilstandsperiode i det 17. årh. bl.a. under reformationens teaterfjendtlige regimente, blev det 18. årh. næste vigtige periode. De første teatre blev bygget, specielt i Edinburgh, og dramatikere spidsede pennen, heriblandt præsten og dramatikeren John Home, der skrev Douglas, opført Canongate Theatre 1756. Det var en romantisk tragedie om en mors kærlighed, der skabte røre i kirken, men blev en kæmpe publikumssucces, en succes der fortsatte til Covent Garden i London. I det 19. årh. aftog det skotske præg, og teatret blev domineret af engelske kompagnier og victorianske melodramaer. De skotske music-halls med varietéer og pantomimer var meget populære i perioden, og fik betydning for udviklingen i eftertiden. Der kom skred i det skotske drama i begyndelsen af det 20. årh., hvor hele to retninger skød frem. Med udspring i Scottish RepertoryTheatre 1909-14 udvikledes et borgerligt teater, der bredte sig til andre teatre som Scottish National Players 1921-48 og James Bridies Citizens’ Theatre (grundlagt 1943), samt lokale amatørteatre. Bridie var i 1950 en af grundlæggerne af College of Dramatic Art. I industribyerne voksede et politisk orienteret arbejderteater frem, og der dukkede flere og flere independent theatres op med rødder i politiske bevægelser. Blandt de vigtigste i denne kategori var Fife Miner Players 1926-31, Glasgow Workers Theatre Group 1937-40, Traverse Theatre (grundlagt 1963), samt 7:84 Theatre Company fra 1973, som også viderefører den skotske turné-tradition. Hvor arbejderteatrets fokus er på arbejdernes hverdag, er genrerne i det borgerlige teater flere, fx historiske dramaer, en fortsat dyrkelse af det 19. årh.s. Kailyard-dramaer, som var romantiske og komiske portrætter af landsbylivet, samt den såkaldte kitchen comedy, der mere var centreret om livet i hjemmet. Trods forskelligheder havde det borgerlige teater og arbejderteatret som fælles drivkraft en basal interesse for en skotsk dramatik, og dermed en stadig frigørelse fra den engelske. Det førte bl.a. til oprettelsen af Edinburgh International Festival of Music and Drama 1947. I perioden omkring 2. Verdenskrig begyndte en egentlig statsstøtte til teater, Council for the Encouragement of Music and the Arts (CEMA) 1940, ændret 1946 til The Scottish Committee of the Arts Council of Great Britain (ACGB) og 1967 til The Scottish Arts Council. I dag fører de skotske dramatikere traditionerne videre med et nutidigt blik på identitet og samfund som fx hos én af tidens helt store dramatikere, David Greig, der bl.a. har skrevet det absurd groteske successtykke San Diego Edinburgh International Festival 2003 (Det Kongelige Teater 2005), samt hos prosaisten Irvine Welshs Trainspotting 1993 (film 1996, gæstespil TerraNova 1996, Mammutteatret 1999).

Bibliografi: Lawson, R The Story of the Scots Stage 1971; Stevenson, R Scottish theatre since the seventies 1996.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sine Ingemann: Skotland i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430093