Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Royal Court Theatre

Oprindelig forfatter JHei

Royal Court Theatre, på Sloane Square, London. I den nuværende bygning fra 1888 opførtes med succes farcer og lystspil af bl.a. Arthur Pinero, efterfulgt af nogle enestående sæsoner (1904-07) under ledelse af dramatikeren Harley Granville-Barker med præsentation af ældre og især ny dramatik, bl.a. G B Shaw, som her blev etableret som periodens store dramatiker. I de følgende årtier forsøgte skiftende ledelser og kompagnier at videreføre traditionerne fra Barker, men i 1932 tvang økonomien teatret til at lukke, og Royal Court Theatre overgik til biografdrift. Genåbningen af et renoveret teater i 1952 og succesopsætningen af Brechts Threepenny Opera i 1956 lagde grunden til den efterfølgende Brecht-bølge i engelsk teater og Berlinerensemblets første gæstespil i London s.å. George Devine blev kunstnerisk leder 1956-65 og tog sit kompagni, English Stage Company (ESC), som han havde oprettet 1955, med sig, og grunden blev lagt til Angry Young Men-bølgen, en ny og enestående epoke i engelsk teater, der også skulle blive inspirationskilde for kontinental dramatik og teater, især i Skandinavien.

Formålet med ESC var at skabe en platform for moderne, kontroversielle og oversete dramatikere og give rum for nye instruktører, scenografer og skuespillere, for hvem ESC blev selve skolen for den nye bølge. Det blev til en frodighed af unge dramatikere som John Osborne, der her debuterede med Look Back in Anger 1956, og Arnold Wesker med The Kitchen 1959, og forestillingerne udfordrede igen og igen censuren ved Lord Chamberlain’s Office, bl.a. Osbornes A Patriot for Me 1965 og Edward Bonds Saved 1965 og Early Morning 1968, hvilket førte til afskaffelsen af censuren 1968. Til ensemblet knyttedes instruktører som John Dexter, Tony Richardson (chef s.m. Devine 1956-65), William Gaskill (chef 1965-72) og Peter Gill. 1969 oprettedes en forsøgsscene, Theatre Upstairs, hvor helt friske tekster kunne afprøves med små omkostninger.

En ny generation af dramatikere kom til i 1980'erne og 1990'erne, bl.a. Caryl Churchill, Sarah Kane og Mark Ravenhill under karismatiske kunstneriske ledere som Max Stafford-Clark (1979-1992), Stephen Daldry (1992-98), 1998-2006 Ian Rickson og fra 2007 Dominic Cooke. Teatret blev gennemgribende renoveret 1997-2000 og rummer nu to scener.

Annonce

Bibliografi: Findlater, R 25 Years of the English Stage Company at the Royal Court 1981; Roberts, P The Royal Court Theatre 1986.

Eksternt link:

www.royalcourttheatre.com

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Royal Court Theatre i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429884