Martin Crimp. Anslag mod hendes liv blev spillet på Husets Teater 1998 med bl.a. Mette Munk Plum. Emmet Feigenberg instruerede i Nanna Arnfreds scenografi.

.

Martin Crimp, f. 1956, engelsk dramatiker. Debuterede 1982 med Living Remains og blev internationalt kendt med Attempts On Her Life 1997 (Anslag mod hendes liv Husets Teater og DR 1998) med sin fragmentariske dramaturgi. Stykket blev næsten emblematisk for Cs stil: afkald på traditionel dramatisk struktur, på sammenhængende karakterskildring og på sceneopbygning omkring en dramatisk konflikt. I stedet sker alting i sproget. Handlingen er næsten usynlig i denne talestrøm, som stilfærdigt væver dialogen sammen til et mønster, hvis slutning altid står åben. The Country 2000 (Landet Rialto Teatret 2001) blev vist ved et engelsk gæstespil på Katapult i Århus 2004.

Dramatiske værker: Dealing with Clair 1988; Play with Repeats 1989; Face to the wall 2002; Cruel and Tender (Hjertets terrorister Aarhus Teater 2007).

Bibliografi: Sierz, A In-Yer-Face Theatre 2000.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig