Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Her Majesty's Theatre

Oprindelig forfatter JHei

Her Majesty's Theatre, His Majesty’s Theatre, teater i Haymarket i London med plads til over 1200 tilskuere. Det er det fjerde teaterhus på stedet, indviet 1897 af Herbert Beerbohm Tree, som her grundlagde en af Europas mest berømte scener for Shakespeare og moderne skuespil samt 1904 en skuespillerskole, der senere skulle blive til Royal Academy of Dramatic Art. Efter 2. Verdenskrig blev teatret, med dets gode akustik, hjemsted for markante musicalproduktioner som Bernstein og Sondheims West Side Story 1958 og Lloyd Webbers The Phantom of the Opera 1986, som endnu er på plakaten i 2006. Den originale Royal Opera Arcade fra 1818 er en mindelse om teatrets fortid som Englands første operascene, kaldet Queen’s Theatre, der i næsten 150 år havde engelsk monopol på at opføre italiensk opera.

Bibliografi: Beerbohm, M Herbert Beerbohm Tree 1920; Nalbach, D The King’s Theatre 1704-1867. London’s First Italian Opera House 1972.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Her Majesty's Theatre i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429070