Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helen Mirren

Oprindelig forfatter JHei

Helen Mirren, f. 1946, engelsk skuespiller. M har spillet en lang række Shakespeareroller fra debuten 1964 som Cleopatra i Antony and Cleopatra og på Royal Shakespeare Company i London titelrollen i Troilus and Cressida 1968, Ofelia i Hamlet 1970 og Lady Macbeth i Macbeth 1974 ved siden af andre klassikere som Ben Jonsons Bartholomew Fair 1969, Strindbergs Miss Julie 1972 og Tjekhovs The Seagull 1975. 1972-74 turnerede M i Nordafrika med Peter Brooks’ The Conference of the Birds. M spiller som en af sin generations store skuespillere med styrke og sårbarhed, tilbageholdt erotik, stor intelligens og en voksende modenhed bl.a. på Broadway som Natalya i Ivan S Turgenjevs A Month in the Country 1995, Alice i Strindbergs The Dance of Death 2001 og hustruen i Eugene O’Neills Mourning Becomes Electra 2003. Kendt af et internationalt publikum fra tv og film, bl.a. Prime Suspect (Mistænkt) 1990 og titelrollerne i Elizabeth I 2005 og The Queen 2006.

Bibliografi: Waterman, I Helen Mirren 2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Helen Mirren i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429201