Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gilbert & Sullivan

Oprindelig forfatter EHvi

Gilbert & Sullivan, kunstnernavn for forfatteren William Schenck Gilbert, 1836-1911, og komponisten Arthur Seymour Sullivan, 1842-1900. De skabte 1875-89 nogle af engelsk operettes mest elskede forestillinger, bl.a. H M S Pinafore 1878 (Den gode Fregat Pinafore eller Lady’en og Matrosen Det Kongelige Teater 1955), The Pirates of Penzance 1879 (Piraterne fra Penzance Det Kongelige Teater 1966) og The Mikado 1885 (Mikadoen Casino 1892). Den letløbende iørefaldende musik til de aktuelle og ofte satirisk kommenterende tekster gjorde parret til en institution i samtiden, selvom de privat ikke kunne udstå hinanden. De mødtes kun for at aftale et nyt stykke. Gilbert skrev librettoen og overdrog den til Sullivan, som derefter komponerede musikken, så vidt muligt uden at kontakte Gilbert.

Bibliografi: Bell, D The Complete Gilbert and Sullivan 1989.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hvidt: Gilbert & Sullivan i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428186