Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elizabethansk teater

Oprindelig forfatter JHei

Elizabethansk teater, I årtierne omkring 1600 udviklede England et enestående og rigt teaterliv med udgangspunkt i en omfattende og særpræget opkomst af dramatikere. Det begyndte allerede i 1562 med præsentationen af den første engelske tragedie på blankvers, Gorboduc or Ferrex and Porrex, skrevet af to jurastuderende, Thomas Norton og Thomas Sackville og spillet af jurastuderende i London. Ca. 1563 fulgte en opførelse af den første engelske komedie Ralph Roister Doister ca.1553 af Nicholas Udall. En række betydelige dramatikere voksede derefter frem, foruden Shakespeare bl.a. John Lyly, George Peele, Robert Greene, Thomas Kyd, George Chapman, Christopher Marlowe og Ben Jonson.

Inspirationen og det litterære stof til mange af de skuespil, som fremkom fra 1580'erne og frem, stammer fra vidt forskellige kilder, bl.a. romerske klassikere som Ovid, Seneca, Plautus og Plutarch, fortællinger af Geoffrey Chaucer, krøniker af Raphael Holinshed, Dekameron af Giovanni Boccaccio og noveller af Matteo Bandello, der var en af Shakespeares væsentligste kilder, samt digte, prosa og italienske oversættelser af den franske digter François de Belleforest, der bl.a. også havde genfortalt Saxos historie om Amled.

1576 åbnede de første 2 offentlige teaterbygninger i London på nordsiden af Themsen, efterfulgt af flere andre, og omkring 1580 blev også sydsiden et yndet teaterområde, hvor de mest berømte scener, Rose, Swan og Globe var placerede. Selve teaterhuset blev af Shakespeare kaldt ‘this wooden O’ pga. formen, og kunne rumme over 2.000 tilskuere, der enten stod på jorden eller sad på balkoner omkring den fremskudte, åbne scene. Den var udstyret med et halvtag, båret af 2 søjler, i baggrunden fandtes et ‘tiring house’ til omklædning, rekvisitter og entréer for spillerne, desuden en balkon, der kunne fungere som spillested og placering af de obligatoriske musikere. Opførelserne fandt sted i dagslys. Scenografien var minimal, stedet for stykkets handling, tid og miljø blev beskrevet af skuespillerne i poetisk eller dramatisk sprog, hvilket appellerede til fantasien, men kostumerne var maleriske, smukke og i det store og hele samtidige. ET skulle ikke illudere virkelighed, men være nærværende, aktuelt, undertiden politisk, og ikke mindst poetisk. Da de færreste kunne læse og skrive, blev det talte sprog i hverdag og fra scenen centralt for tidens publikum. Blankversets rytme skabte et flydende, let forståeligt sprog, der var rigt på nuancer, overgange og dramatisk nerve. Det store teaterrum fordrede en gestik og mimik, der var tydelig, en stil der var retorisk og stiliseret, ikke naturalistisk, jf. dog Hamlets belæring til skuespillerne i Shakespeares Hamlet 3. akt 2. scene.

Annonce

Trupperne og deres medlemmer var under protektion af en øvrighedsperson, en adelsmand, militærperson eller selveste majestæten, hvilket var nødvendigt, hvis de ikke ville betragtes som vagabonder og være hjemfaldne til forfølgelse og arrestation. Efter dronning Elizabeth Is død i 1603 kom fx Shakespeares selskab, Lord Chamberlain’s Men, i kongelig tjeneste hos James I som King’s Men (The King’s Servants and Grooms of the Chamber). Ny dramatik og ny stil skabte fornyet interesse om det jacobeanske teater med bl.a. Thomas Middleton, John Webster og Philip Massinger tillige med Shakespeares sene skuespil. I måden at behandle det dramatiske stof, i mentaliteten, i beskrivelsen af miljøer og mennesker har det elizabethanske og jacobeanske teater og drama klare berøringsflader med vor tid og har vist sig overraskende aktuelt og levedygtigt. Se også Swan Theatre I.

Bibliografi: Blakemore, E G Elizabethan-Jacobean drama 1989; Chambers, E The Elizabethan Stage 4 bd. 1923/1974; Gurr, A Playgoing in Shakespeare’s London 2002; Hattaway, M Elizabethan popular theatre: plays in performance 1982; Shepherd, S Marlowe and the politics of Elizabethan theatre 1986.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Elizabethansk teater i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427909