Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

David Greig

Oprindelig forfatter BeHN

David Greig, f. 1969, skotsk dramatiker. Har skrevet mere end 35 skuespil, primært originalstykker, men også bearbejdelser. Grundlagde i 1990 s.m. instruktør Graham Eatough det internationalt turnerende teaterkompagni Suspect Culture i Glasgow. Modsat sine britiske in-yer-face kolleger skriver G i en low-beat essayistisk og ironisk stil med sans for tilværelsens komiske sider, ofte som en multiplot fortælling. Fx om rodløsheden i det globaliserede samfund i San Diego 2003 (Det Kongelige Teater 2005), om kommunikationssvigt i The Cosmonaut’s last Message to the Woman he once loved in the former Soviet Union 1999 og om vekslende identiteter i en globaliseret verden personificeret ved den klassiske forfører, Casanova 2001 (Det Kongelige Teater 2003).

Dramatiske værker: Europe 1994; The Architect 1996; Caledonia Dreaming 1997; Victoria 1999; Outlying Islands 2002; Caligula 2003; When the Bulbul Stopped Singing 2004; 8000 m 2004; Pyrenees 2005; The American Pilot 2005; Gobbo 2006.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: David Greig i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428229