Colley Cibber, 1671-1757, engelsk skuespiller, dramatiker og teaterleder. Forløber for den følsomme komedie og forbindelsesled mellem restaurationskomediens sædeskildringer hos William Wycherley og Aphra Behn og den efterfølgende sentimentale komedie, af bl.a. Richard Steele. C var glimrende i roller som lord Foppington i John Vanbrughs The Relapse 1696, og i egne komedier som The Careless Husband 1705. 1710-33 meddirektør for Drury Lane. Hans selvbiografi er en af de bedste kilder til restaurationstidens skuespilkunst.

Bibliografi: Cibber, C An Apology for the Life of Mr. Colley Cibber, Comedian 1740; Kruuse, J Det følsomme drama 1934.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig