Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Clifford Williams

Oprindelig forfatter BL-M

Clifford Williams, 1926-2005, walisisk instruktør. W begyndte som skuespiller i London og ved regionale teatre 1945-48. Han grundlagde og ledede Mime Theatre Company 1950-53, fortsatte som instruktør og skuespiller ved National Theatre of South Africa 1953-56, hvorefter han fra 1961 blev instruktør for The Arts Theatre Club, som var en del af Royal Shakespeare Company, hvor han var ansat til 1991. Her skabte han bl.a. i 1963 en omdiskuteret version af Rolf Hochhuths The Representative. Som freelance instruerede han 1967 for The National Theatre en opsigtvækkende version af Shakespeares As You Like It med kun mandlige skuespillere og en lige så opsigtsvækkende erotisk Oh, Calcutta! af Kenneth Tynan 1970. W har skabt flere musikdramatiske forestillinger, bl.a. Brecht/Weills Storhed og fald for byen Mahagonny Aalborg Teater 1984.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Clifford Williams i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430653