Charles Macklin, ca. 1700-97, irsk-engelsk skuespiller, teaterleder og dramatiker. Efter at have turneret i provinsen, kom M til teatret i Lincoln’s Inn Fields i London og blev 1736 kendt som Peachum i John Gays The Beggar’s Opera. Hans store berømmelse kom 1741 på Drury Lane med titelrollen i Shakespeares The Merchant of Venice, som han ændrede fra en lavkomisk til en tragisk karakterrolle. Samme sted spillede M 1773 Shakespeares Macbeth for første gang i korrekt skotsk kostume, hvorved han førte engelsk spillestil i realistisk retning. M skrev flere holdbare komedier, som han brillerede i, bl.a. Love à la Mode 1759 og The Man of the World 1781.

Bibliografi: Appleton, W W Charles Macklin: An Actor’s Life 1960; Odell,GCD Shakespeare – From Betterton to Irving I-II 1920.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig