Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Australien

Oprindelig forfatter SiIn

Australien. Den australske performer Stelarc hænger i kødkroge over København/KIT 1985.

Australien. Den australske performer Stelarc hænger i kødkroge over København/KIT 1985.

Australien, lat. australis ‘sydlig’ Før koloniseringen havde de indfødte, aboriginerne, deres egne former for teater, eller dansedrama corroboree; en blanding af dans, sang og drama, hvor de med religiøse ritualer hyldede deres egen mytologi. 1788 overgik A til at være britisk straffefangekoloni, og allerede 1789 blev det første vestlige teaterstykke opført: George Farquhars The Recruiting Officer, med kun straffefanger i rollerne. I Sydney i 1796 startede den tidligere straffefange Robert Sideaway det første teater, men det måtte lukke efter få år pga. publikums dårlige opførsel under forestillingerne. Først i 1833 opførtes den første rigtige teaterbygning; Theatre Royal i Sydney, som i 1838 blev afløst af Royal Victoria med plads til 2.000 tilskuere. I årtierne efter skød teatrene op ude i landet: Hobart 1837 (som stadig er aktivt), Adelaide 1838, Melbourne 1841, Perth 1842 og Brisbane 1865. Tidens genrer var melodrama, vaudeville og farce, og perioden var præget af professionelle managers, der tog sig af at arrangere gæstespil med både shows og solooptræden af skuespillere. En af de førende var James Cassius Williamson, der fra slutningen af 1800-tallet ejede en lang række teatre og stod for importen af et europæisk og nordamerikansk repertoire, heriblandt Gilbert & Sullivans værker. Men drømmen om et egentligt australsk drama opstod snart, og især blandt amatørteatrene var der grøde: Repertory Movement fra 1908 og inspireret af den nordamerikanske Little Theatre-bevægelse i 1920'erne, grundlagde dramatikeren Louis Essons Pioneer Players i Melbourne (1922-26), efterfulgt af skuespilleren og instruktøren Doris Fittons Independent Theater i Sydney (1930-77), som stod for et socialt og ekspressivt repertoire af såvel vestlige som australske dramatikere fx Sumner Locke Elliott og Ray Lawler.

Amatørgruppernes succes, ikke mindst Elliotts Rusty Bugles 1948, Old Vics gæstespil s.å. med Laurence Olivier og Vivien Leigh i spidsen og Tyrone Guthries gæstespil med opfordring til landets regering om etablering af et nationalteater blev et vendepunkt for scenekunsten i A. The Australian Elizabethan Theatre Trust blev oprettet 1954, med det formål at give økonomisk støtte til bl.a. aktuel dramatik, betød en opblomstring af national, socialt engageret dramatik. Ét af de første værker som blev støttet af The Trust var Lawlers Summer of the Seventeenth Doll Union Theatre Company Melbourne 1955 som med sin person- og samfundskritik blev et vendepunkt i australsk dramatik. The Trust støttede derefter National Institute of Dramatic Art 1958 til uddannelse af teaterfolk og oprettede fra 1956-60 tre nationale kompagnier, Elizabeth Trust Opera, Australian Ballet og Trust Players. 1968 blev The Trust afløst af Australian Council of the Arts (siden 1975 Australian Council), som idag fordeler landets teaterstøtte.

Australsk teater oplevede i 1960'erne og 1970'erne en New Wave af alternativt teater med vigtige teatre som det Lee Strasberg-inspirerede Milson’s Point fra 1958 i Sydney, Emerald Hill Theatre fra 1962, efterfulgt af La Mama fra 1967 og Australian Performing Group fra 1970 i Melbourne, Hole-in-the-Wall Theatre fra 1965 i Perth og Nimrod i Sydney fra 1970. Studenterbevægelser fra vesten fik også deres greb i A og reflekteredes i teatret med dramatikere som David Williamson, der med sine satirisk absurdistiske komedier tog næring fra det politiske liv. Tidens fokus var også på kvindeteater og gadeteater, men ikke mindst aboriginsk teater blev et symbol for frihedsbevægelserne og social retfærdighed. Den aboriginske dramatiker Jack Davis blev en af de mest markante og til stor inspiration for de sorte performere i Vestaustralien. En lang række festivaler er betydningsfulde formidlere af nye teatergenrer, primært Festival of Perth 1953 og Adelaide Festival of the Arts fra 1960.

Annonce

Fra 1980'erne og 1990'erne har det alternative teater set en renæssance, dog knapt så politisk engageret som i de foregående årtier, om end dramatikere som Louis Nowra og Stephen Sewell fortsat blotlægger landets sociale ulighed. Internationalt berømt er komikeren Barry Humphries’ personificering af den elskelige Dame Edna Everage, samt performeren Stelarc, der også har gæstet Danmark, samt den danske arkitekt Jørn Utzons spektakulære Operahus i Sydney, åbnet 1973.

Bibliografi: Carroll, D Australian Contemporary Drama 1995; Fitzpatrick, P After ‘The Doll’: Australian Drama Since 1955 1979; Love, H The Australian Stage: A Documentary History 1984; Parsons, P & Chance, V Concise Companion to Theatre in Australia 1997.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sine Ingemann: Australien i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427234