Sarah Kane

Sarah Kane, 1971-99, engelsk dramatiker. Ks første offentlige forestilling var Sick (3 monologer på Edinburgh Festival 1992). Hendes egentlige debut var på Royal Court med Blasted 1995 (CaféTeatret 2001), og den skabte voldsom skandale med sin eksplicitte skildring af fysisk og psykisk vold. Edward Bond og Harold Pinter forsvarede stykkets kontroversielle indhold og form. Ks næste stykke Phaedra’s Love 1996, en gendigtning af Seneca, tematiserer en ærlighed så hensynsløs, at den bliver selvdestruerende. Cleansed 1998 (Renset Det Kongelige Teater 2000) er et minimalistisk og brutalt stykke om kærlighed inspireret af Roland Barthes, mens Crave 1998 (gæstespil på Kaleidoskop s.å. med K selv på rollelisten) viste endnu et eksperiment med den dramatiske form. Hendes filmmanuskript Skin blev produceret af Channel Four. Allerede før hendes død blev Ks stykker oversat og spillet i det meste af verden. 28 år gammel begik hun selvmord. Det sidste stykke 4.48 Psychosis 2000 (4:48 Psykose Edison 2002) er det mest fragmenterede af hendes fem stykker. Hendes dramatik er inspireret af Pinter, Bond og Howard Barker og står som ikon for engelsk dramatik i 1990'erne med sin kompromisløshed, formelle stringens og provokerende stil. Se også In-yer-face dramatik.

Bibliografi: Saunders, G Love me or kill me 2002; Sierz, A In-Yer-Face-Theatre 2000; Whybrow, G The Methuen book of modern drama 2001.