Séan O'Casey, 1880-1964, irsk dramatiker, der tog del i den irske dramatiske bevægelse omkring The Abbey Theatre med ironisk-bitre stykker om sociale og mentale tilstande i Irland 1915-22. Os først opførte skuespil The Shadow of a Gunman 1923, beskriver virkningen i Dublins slum af frihedskampene 1920. 1924 fulgte Juno and the Peacock, filmatiseret af Alfred Hitchcock 1930, (Juno og påfuglen Det Kongelige Teater 1958), og 1926 The Plough and the Stars, filmatiseret af John Ford 1937, om Påskeopstanden 1916, hvilket vakte så stor harme blandt irske nationalister, at han forlod landet 1929 for at slå sig ned i London. Realismen og den sproglige energi blev i de senere værker erstattet af symbolisme og ekspressionisme, fx i Purple Dust 1940 (Purpurstøv Det Kongelige Teater 1978).

Bibliografi: Kosok, H O’Casey the dramatist 1985.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig