Laurence Olivier

Laurence Olivier, 1907-89, engelsk skuespiller, debuterede 1922, uddannet ved Central School of Speech and Drama 1925, instruktør og teaterleder. 1926-28 var O tilknyttet Barry Jacksons Birmingham Repertory Theatre, der var datidens bedste læreplads for unge skuespillere. Han blev et idol i London i romantiske dramaer og lystspil, bl.a. Noël Cowards Private Lives 1930 og debuterede som instruktør 1935. Fra 1937 var O en førende skuespiller på Old Vic i bl.a. Shakespeares titelroller Henry V, Macbeth, Coriolanus og som Tobias Hikke (Twelfth Night) og Jago (Othello), foruden Hamlet, hvormed han, med bl.a. Vivien Leigh, Michael Redgrave, Alec Guinness og instruktøren Tyrone Guthrie indledte de moderne Shakespearespil på Kronborg 1937.

Efter ophold i New York 1939-41, filmarbejde i England og tjeneste i hæren vendte han tilbage til Old Vic-ensemblet på New Theatre 1944 som Ibsens Peer Gynt, Shakespeares Richard III, Tjekhovs Uncle Vanja ogiGB Shaws Arms and the Man. Efter krigen spillede O i et varieret repertoire fra Sofokles til moderne dramatik af Thornton Wilder, Jean Anouilh, Christopher Fry, Terence Rattigans The Sleeping Prince 1953 (film 1956) og Shakespeare i Stratford, bl.a. Malvolio (Twelfth Night), Macbeth og Titus Andronicus 1955, foruden flere udenlandske gæstespil. Han prøvede med stor succes nye veje i John Osbornes The Entertainer 1957 (film 1960), Ionescos Rhinoceros 1960, Ibsens The Master Builder 1964.

Som leder af Chichester Festival 1962 grundlagde O det ensemble, der skulle overtage det nyetablerede National Theatre (senere Royal National Theatre) på Old Vic, hvis chef han blev 1962 og, under vanskelige betingelser og sygdom, men med stor udholdenhed, entusiasme og mod, videreførte indtil Peter Hall overtog ledelsen 1973. Med et fremragende ensemble skabtes i denne periode en række betydelige forestillinger, bl.a. hans berømte Othello 1964, Edgar i Strindbergs The Dance of Death 1967, Shakespeares Shylock i The Merchant of Venice 1970 og Tyrone i Eugene O’Neills Long Day’s Journey Into Night 1971. Efter sin tilbagetræden koncentrerede O sig om film og tv, bl.a. Shakespeares King Lear 1984. Han havde tidligere som instruktør og med sig selv i titelrollerne skabt en række Shakespearefilm: Henry V 1945, Hamlet 1948, Richard III 1955 samt spillet titelrollen i Othello 1966. I modsætning til mange andre skuespillere opbyggede han sine skikkelser udefra. Med sin eminente teknik, inciterende stemme og maskeringsevne skabte han en lang række slående portrætter, der står som milepæle i 1900-tallets teater. Royal National Theatres største sal bærer hans navn, og han ligger begravet i Westminster Abbey. Se også Karakterskuespiller.

Bibliografi: Olivier, L Confessions of an Actor 1984 & On Acting 1986; Cottrell, J Laurence Olivier 1975.