Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wladimir Herman

Oprindelig forfatter BL-M

Wladimir Herman, f. 1937, polsk-dansk instruktør og dramatiker, uddannet på Teaterhøjskolen i Warszawa 1966. H kom til Danmark 1970 og debuterede på Boldhus Teatret 1971 med Tadeusz Rozewicz’ Kartoteket. Her instruerede han Inger Christensens Intriganterne 1972 og begyndte 1974 sine dramatiseringer af danske klassikere med sin og Peer Hultbergs Forførerens dagbog over Søren Kierkegaards roman; senere fulgt op af hans egen Kierkegaards sidste dage Bellevue Teatret 1982 og kabaret’en …af en endnu levendes papirer … CaféTeatret 1996. På Det Kongelige Teater 1979 kom Fangen, en dramatisering af straffefangen Ole Pedersen Kollerøds selvbiografi samt en opsætning i Saltlageret af Shakespeares Hamlet, inspireret af Jan Kott. 1989 instruerede H Thomas Bernhards Ritter, Dene, Voss på Boldhus Teatret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Wladimir Herman i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428396