Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Troels II Munk

Oprindelig forfatter HLyd

Troels II Munk, f. 1944, dansk skuespiller og instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1974. I begyndelsen af karrieren ansat på Odense Teater, hvor han også blev tillidsmand. Siden freelance skuespiller. Har i de senere år opnået en naturlig tyngde og autoritet, som parret med en vis brutalitet gør ham specielt overbevisende i magtfulde roller, fx som Niels Bohr i Michael Frayns København Betty Nansen Teatret 1999 eller som garvet politiker i Frayns Demokrati Betty Nansen Teatret 2004. I Dansk Skuespillerforbunds bestyrelse 1983, formand 1991-95. Oversat mere end 30 stykker, samt instrueret en række forestillinger.

Roller i: Night and Day Rialto Teatret 1983; Livet er jo dejligt Det Danske Teater 1984; Rygter, rygter ABC 1991; Dracula Aalborg Teater 1995, City of angels Odense Teater 1998; Drengene i skyggen Edison 2000; Extrem sport Teater Grob 2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Troels II Munk i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429258