Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tine Gotthelf

Oprindelig forfatter HLyd

Tine Gotthelf, f. 1968, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 1998. Tilknyttet Aalborg Teater fra 2001, hvor hun har spillet store roller i Holbergs Ulysses von Ithacia 2003, Brechts Laser og pjalter 2003 og Helen Edmundsons bearbejdelse af Lev Tolstojs Anna Karenina 2005. G er en sej og kæk type med effektiv sødme og en god sangstemme, som gjorde hende selvskrevet til titelrollen i Irving Berlins Annie Get Your Gun Det Danske Teater 2004.

Roller i: Tre søstre Rialto Teatret 1998; Disco Pigs CaféTeatret 1999; Spelling Love Kaleidoskop 2000.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Tine Gotthelf i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428212