Tina Gylling Mortensen, f. 1956, dansk skuespiller, uddannet på Statens Teaterskole 1979. I ledelsen af Mammutteatret. Har med alderen udviklet en sjælden frodig kvindelighed og en udsøgt sans for det tragikomiske og groteske, som rendestens-primadonna i Irvine Welshs Trainspotting Mammutteatret 1999, kunstnermæcen i divaudstyr i David Greigs Casanova Det Kongelige Teater 2003, forelsket grevinde i Beaumarchais’ Figaros bryllup Det Kongelige Teater 2005 og desperat teaterkunstner i Nicolas Bros Stolthed er kolossal Mammutteatret 2005. Se også Jean Cocteau; Rainer Werner Fassbinder.

Roller i: De efterlevende Kaleidoskop 1998; I Hired a Contract Killer Mammutteatret 2001; De satans forældre Mungo Park 2003; TurboTown Det Kongelige Teater 2006/07.

Bibliografi: Mammutteatret: 20 års jubilæumsbog 2004.

Eksternt link: www.mammutteatret.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig