Sigurd Langberg, 1897-1954, dansk skuespiller. Læste med Peter Jerndorff og Henrik Malberg og var tilknyttet Det Ny Teater 1917-33. Han havde noget folkeligt jovialt, men også farligt og hidsigt, der gjorde ham til en meget brugt skuespiller, især i komedier og operetter. Mere af en karakterskuespiller var han bl.a. på Riddersalen som direktøren i Kjeld Abells Melodien, der blev væk 1935 og Jeppe i Poul Henningsens Op og ned med Jeppe 1937. I 1946 var han det passive, samarbejdsindstillede familieoverhoved i Kjeld Abells Silkeborg på Det Ny Teater. Far til Ebbe og Jesper L.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.