Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søren Spanning

Oprindelig forfatter HLyd

Søren Spanning, f. 1951, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1976. Tilknyttet Aarhus Teater 1976-80, Det Kongelige Teater 1980-87. Siden freelance med roller på de fleste teatre i Kbh. Ofte sammenlignet med Mogens Wieth pga. sin stærke udstråling af udpræget maskulinitet, parret med en charmerende og drømmende blødhed, der giver varme og menneskelighed til rollerne. Flittigt brugt i lystspil og musicals, fx Higgins i George Bernard Shaws Pygmalion Det Danske Teater 1992 og Lerner og Loewes My Fair Lady Det Ny Teater 1999, samt det klassiske repertoire med Shakespeares Hamlet Det Kongelige Teater 1982 og Kronborg 1985 og roller hos Tjekhov fx Tre søstre Det Kongelige Teater 1985 og Kirsebærhaven Det Kongelige Teater 1995, og i Ibsens Vildanden Rialto Teatret 2000 og En folkefjende Det Danske Teater 2004, som de vigtigste. Vellykket instruktørdebut med Tjekhovs Mågen Folketeatret 2004.

Roller i: Høfeber Aarhus Teater 1977; Teenagerlove Folketeatret 1993; Billedmagerne Betty Nansen Teatret 1998; Postbudet fra Arles Det Danske Teater 2001; Helligtrekongersaften Odense Teater/Det Danske Teater 2006.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Søren Spanning i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430153