Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søren Iversen

Oprindelig forfatter JaBr

Søren Iversen, f. 1948, dansk instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1975. Hans tidlige forestillinger var ofte bygget på improvisationer med skuespillerne, fx var Når ballet er forbi Turnus Teatret 1981 en sådan visuelt eksperimenterende forestilling. Da I i 1983 begyndte at arbejde på større institutionsteatre, koncentrerede han sig om iscenesættelser af moderne dansk og udenlandsk dramatik. I årene 1983-86 skabte han sig således et præcist, stiliseret formsprog til Botho Strauss’Stor og lille Odense Teater 1983 og Parken Aveny Teatret 1986 og senere Tiden og værelset og Gensynets Trilogi Aarhus Teater 1991 og 1994.

1992-2008 er I leder af Husets Teater, hvor han dels har instrueret nogle af de mest kongeniale opsætninger af Saalbachs dramatik, Aske til aske – støv til støv 1997 & 1998 og Verdens ende 2004, dels har gjort det til et af de vigtigste teatre for udvikling af ny dansk dramatik, med bl.a. Werdelins Liebhaverne 1997, Den blinde maler 1999 og Mine to søstre 2001. Fra 1983-85 var I leder af instruktør- og scenograflinjen på Statens Teaterskole. Se også Astrid Saalbach.

Iscenesættelse: Dæmoner Aveny Teatret 1987; Tilbage til ørkenen Aalborg Teater 1989; Fernando Krapp har skrevet et brev til mig Husets Teater 1993; Syg ungdom Aarhus Teater 1994; Vintereventyret Aarhus Teater 2001; Det kolde hjerte Det Kongelige Teater 2002; Pietá Husets Teater 2007.

Annonce

Teaterpriser: Jeppe-prisen, Karen Marie Thorsens Legat, Teaterkatten.

Bibliografi: Nybo, M Magiske øjeblikke 15 samtaler om teater 2003.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Janicke Branth: Søren Iversen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428565