Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rasmus Bjerg

Oprindelig forfatter HLyd

Rasmus Bjerg, f. 1976, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 2000. I 1990'erne aktiv i Kolding Festspil, senere på børneteatret Skægspire i Odense og på Gladsaxe Teater, hvor han spillede Lenox i Ole Bornedals iscenesættelse af Shakespeares Macbeth 1998. Robust skuespiller med fin sans for karakterkomik. Tilknyttet Det Kongelige Teater 2000-03, hvor han bl.a. spillede Leander i Holbergs Den Stundesløse 2000 og Eros i Shakespeares Antonius og Cleopatra 2001 og siden 2003 på Aalborg Teater, hvor han bl.a. har spillet Pontius Pilatus i Andrew Lloyd Webbers musical Jesus Christ Superstar og Ekart i Brechts Baal, begge 2004. B har også medvirket i en række tv-serier, fx Wullfmorgenthaler DR2 2005.

Roller i: En spurv i Tranedans Det Kongelige Teater 2000; Vinden i Piletræerne Det Kongelige Teater 2002; Kiss Me Kate Aalborg Teater 2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Rasmus Bjerg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427390