Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pouel Kern

Oprindelig forfatter BL-M

Pouel Kern, 1908-93, dansk skuespiller, uddannelse Det Kongelige Teater 1931 og ansat til 1983. Han spillede med insisterende seriøsitet og en lidt tør replik en lang række roller i mellemplanet, men også større roller som fx advokatbroderen i H.C. Branners Søskende 1957. Han var en meget anvendt oplæser bl.a. af Martin A Hansens radioroman Løgneren 1950, og alvoren kunne slå om i humor som købmanden i Leif Panduro og Bent Christensens film Naboerne 1966, og han blev landskendt som kriminalassistent i Panduros tv-serie Ka’ De li’ østers 1967. Gift med skuespiller Blanche Funch. Se også Friedrich Dürrenmatt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Pouel Kern i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428713