Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Langdal

Oprindelig forfatter BL-M

Peter Langdal, f. 1957, dansk instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1982, og teaterleder. Debuterede på Gladsaxe Teater 1983 med sin egen Plys og Plastik og udviklede sig hurtigt til sin generations absolut mest interessante og fornyende instruktør. Ikke mindst en række store klassikerforestillinger som fx hans gennembrud, den sprællevende, cirkusprægede Holbergforestilling Erasmus Montanus vender tilbage Betty Nansen Teatret 1984, vakte ikke blot national interesse for hans begavelse, men også nordisk og førte ham bl.a. til Dramaten i Stockholm med opsætninger af Holbergs Jeppe på Bjerget 1986, Brecht/Weills Tolvskillingsoperan 1988 og Shakespeares Romeo og Julie 1990 og til Oslo Nye Centralteatret med Shakespeares Vintereventyret 1990. Han nylæste de kendte værkers essens og forbandt den med en sans for fysisk scenisk krop i fremstillingen, der gav forestillingerne en ny teatralsk energi. Af andre store klassikerforestillinger fra denne periode huskes bl.a. Shakespeares En skærsommernatsdrøm Østre Gasværk Teater 1986, Drachmanns Der var engang – Det Kongelige Teater s.å. og i 1989 på Betty Nansen Teatret Ibsens Peer Gynt og Molières Tartuffe. Samtidig begyndte han at arbejde med deciderede musikdramatiske værker som Esther, Paul Hammerich og Bent Fabricius-Bjerres musical over Indenfor Murene Det Kongelige Teater 1988-89, og Mozarts Bortførelsen fra Seraillet Den Jyske Opera 1990.

I 1992 blev han s.m Henrik Hartmann leder af Betty Nansen Teatret, hvor første forestilling var Ls iscenesættelse af Shakespeares Hamlet. S.å. åbnede de anneksscenen Edison med De syv dødssynder skrevet af syv yngre danske forfattere og iscenesat afL– et godt billede på hans spændvidde som instruktør og teaterleder, suppleret med en interesse for det intense psykologiske drama og for nyskabte forestillinger med et aktuelt, politisk og samfundskritisk sigte. Det har givet sig udslag i iscenesættelser som det monologiske koncentrat af Shakespeares Richard III 1994, Peter Laugesens sammenskrivning af en række græske tragedier, Grækerne 1998, P.O. Enquists Billedmagerne 1998 og dennes gendigtning af Tjekhov, Søstrene 2000, samt i Michael Frayns København 1999.

Som instruktør og teaterleder har L interesseret sig for, hvad han fra starten med forestillingen Kvinder Edison 1996 kaldte virkelighedsteater, dvs. forestillinger, der bygger på interviews m.m. fra virkelige personer. Formen er især blevet anvendt til behandling af indvandrer-spørgsmål fra Kirsten Thorups Projekt Paradis Edison 1997 og videre bl.a. igennem opførelsen af 1001 nat – nu, fortællinger samlet og iscenesat af Allan Lydiard Betty Nansen Teatret 2002 og Jonathan Metzgers De andre Edison s.å. Dertil kom i 2004 på Edison Birgitta Englin og Kitte Wagners Brylluppet og integrationsprojektet, som er samlet under overskriften De andres tanker er fortsat ind i 2006 bl.a. med et samarbejdsprojekt med Corona La Balance med en dramatisering af Vergils Aeneas. Ls vedholdende lyst til fornyelse og eksperimenter har vist sig i hans iscenesættelser af Molières Misantropen Betty Nansen Teatret 2002, hvor alle roller var besat med kvindelige skuespillere, og s.å. af Ibsens Når vi døde vågner samt repertoirevalget til Edison fx Lars Noréns Personkreds 3 1998 og Sarah Kanes 4:48 Psykose 2002.

Annonce

Betty Nansen Teatret er under den nuværende ledelse blevet internationalt kendt især gennem flere store musikalske forestillinger, bl.a. Ls opsætning af James Rado og Gerome Ragnis Hair 1996, der gæstespillede i Paris, men især Robert Wilsons bearbejdelse og iscenesættelse specielt til Betty Nansen Teatret af Georg Büchners Woyzeck 2001 fik gennem en længere turné større international bevågenhed. Se også Bearbejdning; Danmark; Klassikerdebat.

Iscenesættelse: Svejk; Ikon Det Kongelige Teater 2003; Flagermusen Det Kongelige Teater 2003; Tosca Det Kongelige Teater 2006; Hedda Betty Nansen Teatret 2006.

Teaterpriser: Jeppe-prisen, Reumert-Prisen (Årets instruktør), Statens Kunstfonds Livsvarige kunstnerydelse, Teaterkatten, Teaterpokalen, Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris.

Bibliografi: Nybo, Mette Magiske øjeblikke. 15 samtaler om teater 2003.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Peter Langdal i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428894