Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Eszterhás

Oprindelig forfatter BL-M

Peter Eszterhás, f. 1940, dansk-ungarsk instruktør, kom til Danmark 1956, uddannet skuespiller Aarhus Teater 1961 og knyttet dertil indtil 1969. Derefter ansat ved Radioteatret som instruktør af et stort repertoire til 1985. Hans egentlige debut kom med Benny Andersens Bukserne Svalegangen 1967, mens det på Aarhus Teater tidligere var blevet til bl.a. Strindbergs Den stærkeste 1962 og René de Obaldia Den kære afdøde 1964. Hans hovedinteresse lå i den ny dramatik med opsætninger af bl.a. Ernst Bruun Olsens Prometeus i saksen Odense Teater 1982, Claire Luckhams Trafford Tanzi Saltlageret/Det Kongelige Teater 1984 og Lars Noréns Asken, urnen og hvilestolen Teatret ved Sorte Hest 1986. Fra midten af 1980'erne til 1992 arbejdede han især med tv, hvorefter han trak sig tilbage.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Peter Eszterhás i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427958