Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pelle Koppel

Oprindelig forfatter BeHN

Pelle Koppel, f. 1968, dansk dramatiker, instruktør og skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1994. K har medvirket i et bredt repertoire af musikteater og klassikere, især på Aarhus Teater og Det Kongelige Teater, men har siden 1995 også fungeret som dramatiker og instruktør i den absurde tradition under Teater Spørgsmålstegnet med Hvad fanden er meningen? 1995, Venteværelset 1997, Smitte-faren 2001, SoundTracks 2002, alle Aarhus Teater; børneforestillingerne Det store tidstyveri 2003 og Happys Habitus 2005, begge TeatretTrekanten. Sidstnævnte stykke åbnede også Ks teaterinitiativ, Teater-V i Prøvehallen i Valby 2006. Stod bag Marcus hitengel, en musikalsk, poetisk forestilling over Michael Strunges digte, Svalegangen 2005 og har iscenesat Jakob Weis’ Helmer Hardcore Teater V 2007. Se også Henrik Ibsen.

Roller i: Ulvetime Bådteatret 1998; Den vægelsindede Det Kongelige Teater 2000; www.fordihankan.com Aarhus Teater 2002; Macbeth Aarhus Teater 2003.

Teater-Vs hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: Pelle Koppel i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428798