Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paprika Steen

Oprindelig forfatter HLyd

Paprika Steen, egl. Kirstine, f. 1964, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1992. S har udviklet sig til en af de senere års betydeligste kvindelige filmskuespillere med portrætter af slagfærdige komedietyper og stærke, selvbevidste kvinder. På teatret har hun vist sin styrke i det moderne repertoire fx Jokum Rohdes Nero Det Kongelige Teater 1998, snarere end i det klassiske, med sin fremstilling af ofte hektisk ironiske kvinder med en distanceret spillestil, og bidraget til opdyrkelsen af en ung, ‘sort’, syret og morsom satireform, som med dobbeltforestillingen Guds Blinde Øje CaféTeatret 1993 og 1995 s.m. Hella Joof, Martin Brygmann og Peter Frödin. Hun høstede en stor sejr som Sally Bowles i Kander, Ebb og Van Drutens musical Cabaret Gladsaxe Teater 2003, hvor hun lod sårbarheden skinne igennem den fandenivoldske overflade. Datter af musikeren Niels Jørgen S og skuespilleren Avi Sagild.

Roller i: Den vægelsindede Det Kongelige Teater 2000; Hedda Betty Nansen Teatret 2006.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Paprika Steen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430186