Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Wegener

Oprindelig forfatter JoAnd

Ole Wegener, f. 1936, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1960. W spillede studenterrevy i 1950'erne og var med i den sidste Fifferrevy på Apollo Teatret 1958. Han har været knyttet til Aarhus Teater 1967-75 og igen siden 1980. I de mellemliggende år ved Aalborg Teater spillede han bl.a. Strindberg i P.O. Enquists Tribadernes nat 1977 og Bellmann i Lars Forssells Haren og musvågen 1979. På Aarhus Teater har W spillet mange roller, bl.a. Narren i Shakespeares Helligtrekongersaften 1972, professor Higgins i Loewe og Lerners musical My Fair Lady 1983 og O’Neill i Lars Noréns Og giv os skyggerne 1993. 2003 spillede han Heiberg i Enquists Fra regnormenes liv på Det Danske Teater. Gift med Karen Wegener, bror til Klaus Wegener.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Andreasen: Ole Wegener i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430618