Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Skousen

Oprindelig forfatter BeHN

Niels Skousen, f. 1944, dansk skuespiller og sanger, autodidakt. Optrådte på Studenterscenen og hos Hans Chr. Ægidius’ Collagetruppen, inden det danske rockmiljø kaldte i slutningen af 1960'erne. Kombinerede i 1970'erne musik og teater hos Røde Mor, Jomfru Ane Teatret og Solvognen og udviklede sig i 1980'erne som ensemblespiller hos Mammutteatret i bl.a. Maksim Gorkijs Sommergæster 1987 og Mikhail Bulgakovs En hunds hjerte 1989. S skaber med ironisk distance og en særegen diktion distinkte figurer; fx som Kätchens far i William Burroughs, Robert Wilson og Tom Waits’ The Black Rider Aalborg Teater 1999 og kejtet chef i Michel Houellebecq/Jens Albinus’ Udvi delse af Kampzonen Det Kongelige Teater 2001. Blev kendt som den kejtede landmand Aksel i Stig og Peter Thorsboes tv-serie Landsbyen DRtv 1991-96.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: Niels Skousen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430095