Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Hinrichsen

Oprindelig forfatter AnDa

Niels Hinrichsen, f. 1942, dansk skuespiller, uddannet Det Kongelige Teater 1965. Debuterede som 2. detektiven i Arthur Millers Episode i Vichy Det Kongelige Teater 1965 og fik sit gennembrud i Tom Stoppards Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde Det Kongelige Teater 1968. Har med sit klassisk smukke ydre optrådt i et meget alsidigt repertoire, spændende fra Ebbesen i Johan Ludvig Heibergs Elverhøj Det Kongelige Teater 1979 over komediegenren som fx Earnest i Oscar Wildes Bunbury Alléscenen 1976 til et moderne repertoire som fx Nick i Edward Albees Who’s afraid of Virginia Woolf Grønnegårds Teatret 1977. Også i musikgenren har han gjort sig gældende, bl.a. som Jimmy i Brecht/Weills Mahagonny Aalborg Teater 1983.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anja Damm: Niels Hinrichsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428412