Niels Andersen, f. 1942, dansk skuespiller, uddannet Det Kongelige Teater 1968, instruktør og dramatiker, leder af Banden 1969-73, Møllen 1974-80, og fra 1981 Vandrefalken. Fra 1996-2002 leder af Storstrøms Dramacenter, derefter Vandrefalkens Dramacenter i Falkereden ved Kalundborg. A har spillet en lang række udfordrende forestillinger for børn og voksne, bl.a. Sven Wernströms Spillet om skolen 1969, Ulf Steen Hansens Cirkus Mili 1971 og As egne Hovski-Snovski 1988 og Fuglebyen 1997 samt Stig Dalagers Øvelser i ensomhed 2003. Desuden har A afholdt kurser og instrueret store egnsspil, fx Kampen om Østersøen – et vandrespil i Stege 1992. Tog 2004 initiativ til HolbergTeatret, som 2006 fusionerede med Vandrefalken. Se også Gruppen.

HolbergTeatrets hjemmside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig