Niels-Bo Valbro, f. 1956, dansk teaterdir. Begyndte impresariovirksomhed i syvårsalderen og drev i mange år omfattende booking-agentur inden for musik og teater. Var producent for opsætningen af Noël Cowards Privatliv med Susse Wold og Bent Mejding 1985 og P.O. Enquists Tribadernes Nat 1987 i samarbejde med Det Kongelige Teater. Etablerede Privat Teatret 1985 i det tidligere Mercur Teatret, som han har været direktør for indtil han lukkede det 2007. Fra 1992-96 desuden direktør for Det Ny Teater og kælderscenen Sceneriet s.m. Bent Mejding, siden 1996 alene.