Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Morten Staugaard

Oprindelig forfatter HLyd

Morten Staugaard, f. 1967, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1993. Alsidig skuespiller med musikalitet og god sangstemme. Har ofte dyrket musicalen, bl.a. som Javert i Claude-Michel Schönberg og Alain Boublils Les Misérables Østre Gasværk Teater 1992, titelrollen i Sebastian og Flemming Enevolds Cyrano Aalborg Teater 1998 og Péron i Andrew Lloyd Webbers Evita Aalborg Teater 2006. Klassikerroller har bl.a. været titelrollen i Molières Tartuffe Aalborg Teater 1996 og Oberon i Shakespeares En skærsommernatsdrøm Aalborg Teater 2000. Han har spillet en del farlige, usympatiske figurer, men hans spændvidde kan illustreres ved to roller i 2002, Pilatus i Webbers Jesus Christ Superstar Østre Gasværk Teater og Orlando i Shakespeares Som man behager Grønnegårds Teatret. S har desuden med stort held sunget miniopera som Greven i Mozarts Figaros Bryllup 2004 og Leporello i Don Juan 2006, begge Rialto Teatret. S.å. var han sangeren i Brechts Den kaukasiske kridtcirkel på Det Kongelige Teater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Morten Staugaard i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430182