Mikkel Harder Munck-Hansen, f. 1967, dansk skuespiller, uddannet ved London Academy of Music and Dramatic Art 1992, dramatiker, instruktør og teaterchef. Debuterede som instruktør med Jean-Paul Sartres Lukkede døre Københavneren 1993 og stiftede sammesteds Kaleidoskop 1994 s.m. Martin Tulinius. Her skrev og instruerede han flere forestillinger, fx den syrede generationskomedie Kondylomer 1998, og instruerede Kafkaforestillingen K 1999 og Satie s.m. Tulinius 2000, Jakob Weis’ Humanum Bæst I: Pelsjægerne Teater Grob 2001 og Dorte Madsens debutforestilling Betty Love Kaleidoskop 2003. Som skuespiller har han markeret sig stærkt i bl.a. Arnold Schönbergs Pierrot Lunaire Kaleidoskop 1998. M var chef for DR's RadioDrama 2000-03 og 2004-08 skuespilchef på Det Kongelige Teater. 2007-11 formand for Scenekunstudvalget.

Teaterpriser: CaféTeater Prisen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig