Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mikkel Harder Munck-Hansen

Oprindelig forfatter AnDa

Mikkel Harder Munck-Hansen, f. 1967, dansk skuespiller, uddannet ved London Academy of Music and Dramatic Art 1992, dramatiker, instruktør og teaterchef. Debuterede som instruktør med Jean-Paul Sartres Lukkede døre Københavneren 1993 og stiftede sammesteds Kaleidoskop 1994 s.m. Martin Tulinius. Her skrev og instruerede han flere forestillinger, fx den syrede generationskomedie Kondylomer 1998, og instruerede Kafkaforestillingen K 1999 og Satie s.m. Tulinius 2000, Jakob Weis’ Humanum Bæst I: Pelsjægerne Teater Grob 2001 og Dorte Madsens debutforestilling Betty Love Kaleidoskop 2003. Som skuespiller har han markeret sig stærkt i bl.a. Arnold Schönbergs Pierrot Lunaire Kaleidoskop 1998. M var chef for DR's RadioDrama 2000-03 og 2004-08 skuespilchef på Det Kongelige Teater. 2007-11 formand for Scenekunstudvalget.

Teaterpriser: CaféTeater Prisen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anja Damm: Mikkel Harder Munck-Hansen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429254