Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Methe Bendix

Oprindelig forfatter BeHN

Methe Bendix, f. 1959, dansk dramatiker, instruktør og skuespiller, uddannet Tsarens Hof (Får302) 1987. Medstifter 1987 af Teater Får302, hvor hun udviklede en særlig ekspertise som angstfremkaldende moderdyr; Nicky Silvers Tykke mænd i kjoler og Pterodaktyler, begge i 1995. Hun lavede soloforestillingen Fixing a Hole – Endnu en dag i Eva Q. Eriksens liv Får302 1994.

Methe Bendix er medstifter af børne- og voksenteatret Teater Hund 2003, hvor hun har både skrevet og instrueret Hvorfor ikke? – Rejsen til Det Underste Land 2004 og Æblet og Ormen 2005, sidstnævnte i samarbejde med tegneren og forfatteren Anders Morgenthaler, samt Sig vov til din angst 2006.

Dramatiske værker: Rejsen 2000, 10-20-30 … Tiden tur retur 2000, Hr. Søn og Fru Mor – på udflugt Holbæk Egnsteater 2002.

Annonce

Teater Hunds hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: Methe Bendix i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427323