Max Hansen, jr., f. 1954, dansk skuespiller, autodidakt. Han er i besiddelse af en umiddelbar mandlig charme, der med årene er tilført en ironi, som han til fulde udnytter i lystspil, musicals og komedier. 1993 var han Skriverhans i Hostrups Eventyr på fodrejsen ABC, Falstaff i Shakespeares De lystige koner i Windsor Odense Teater 1998 og Elvis i Lee Halls Mad med Elvis Får302 2002. H har spillet store musicalroller som John Silver i Sebastians Skatteøen Folketeatret 2000 og Drake i George Stiles og Anthony Drewes Honk! Den grimme ælling Nørrebro Teater 2001 samt revy i Nykøbing Falster 2001 og 2002. Søn af Max Hansen sr. og bror til Ann-Mari Max Hansen.

Teaterpriser: Årets Dirch.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig