Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Max Hansen

Oprindelig forfatter BL-M

Max Hansen, jr., f. 1954, dansk skuespiller, autodidakt. Han er i besiddelse af en umiddelbar mandlig charme, der med årene er tilført en ironi, som han til fulde udnytter i lystspil, musicals og komedier. 1993 var han Skriverhans i Hostrups Eventyr på fodrejsen ABC, Falstaff i Shakespeares De lystige koner i Windsor Odense Teater 1998 og Elvis i Lee Halls Mad med Elvis Får302 2002. H har spillet store musicalroller som John Silver i Sebastians Skatteøen Folketeatret 2000 og Drake i George Stiles og Anthony Drewes Honk! Den grimme ælling Nørrebro Teater 2001 samt revy i Nykøbing Falster 2001 og 2002. Søn af Max Hansen sr. og bror til Ann-Mari Max Hansen.

Teaterpriser: Årets Dirch.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Max Hansen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428319