Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Martin Miehe-Renard

Oprindelig forfatter BeHN

Martin Miehe-Renard, f. 1956, dansk skuespiller, dramatiker og instruktør, uddannet på Statens Teaterskole. Forsøgte som teaterchef for Amager Scenen 1996-97 forsigtigt, men uden held at udvide det brede folkelige teater, men publikum svigtede, og teatret måtte lukke. M-R stod i 1980'erne bag revyer i Hjørring og på Bornholm og har siden 1990'erne skrevet og instrueret primært på tv. Det er blevet til flere julekalendere til TV2 og DR, men M-R har også lavet børneteater, Hvor er klokken? 1993, Rødder, rak og reformister 1993, De grænseløse 1995, En helt ude i skoven 2000 og Det store julekup 2005, alle på Teater Vestvolden. Stod bag teatermusicalen Peters jul 2005 og Onkel Danny 2006 – begge Teatertapperiet. Søn af Louis M-R, gift med skuespiller Karin Jagd.

Teaterpriser: Årets Revyforfatter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: Martin Miehe-Renard i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 7. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429182