Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mads Wille

Oprindelig forfatter BeHN

Mads Wille, Michael, f. 1971, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1998, instruktør og teaterleder. Debut i Mark Ravenhills Shopping and Fucking CaféTeatret 1998. Slipper sin drengede og fandenivoldske energi løs; som gadens tryllekunstner i Dejan Dukovskis På den 2. side PlanB 2004, i Christian Lollike og Tue Bierings ulandsstykke Afrikas stjerne Bådteatret 2004, og i Bierings ordløse Nationens børn og krigsstykke Europæerne Det Kongelige Teater 2005. Skaber med lapset charme og oprigtighed de klassiske figurer; Harlekin i Marivaux’ Den dobbelte troløshed Gladsaxe Teater 1999 og i Shakespeares Lige for lige Gladsaxe Teater 2005. Grundlægger af Plan-B teatret 2002 s.m. fætteren Jens August W og Simon Boberg. Instruktørdebut 2006 på Kaleidoskop med Demokratiske bestræbelser af Dejan Dukovski/Jokum Rohde/Anna Bro.

Roller i: Anna Sophie Hedvig Det Kongelige Teater 2000; Celestina Det Kongelige Teater 2001; Røverne Det Kongelige Teater 2004; Forestillinger DRtv 2007.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: Mads Wille i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430651