Lotte Tarp, 1945-2002, dansk autodidakt skuespiller, dramatiker og manusforfatter, uddannet på Den Danske Filmskole/Manuslinjen 1992. Filmdebut som purung skønhed i Palle Kjærulff-Schmidts Weekend 1962, hvilket bl.a. betød, at ‘sexkilling’ klæbede til T i årevis. Film var Ts foretrukne medie, og indtil slutningen af 1970'erne spillede hun et væld af roller. Teatret bød indimellem på gode roller, fx i Arthur Kopits Et hus af tyndt spundet glas Posthus Teatret 1978 og Flemming Flindts Vidunderlige Kælling Det Ny Teater 1975. Derudover havde en del revyer glæde af T som instruktør og skuespiller. Debuterede som dramatiker med Amagertorv 4 CaféTeatret 1985. Gennembruddet blev For enden af universet ligger der en døgnkiosk Teatret ved Sorte Hest 2001 i egen iscenesættelse.

Bibliografi: Tarp, L Det sku’ nødig hedde sig 1997.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig