Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lene Tiemroth

Oprindelig forfatter BL-M

Lene Tiemroth, 1943-2016, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1966. Hun udviklede sig i en række store roller på Det Danske Teater, der dels viste en resigneret kvindelig styrke som Sonja i Tjekhovs Onkel Vanja 1969 (DRtv 1971), dels en stærkt krævende livsappetit som Sally i Ebb, Kander og Van Drutens musical Cabaret 1970. Med en underliggende tragisk smerte og scenisk autoritet spillede hun i de senere år bl.a. Sendebudet i Euripides’ Fønikerinderne Det Kongelige Teater 1998 og Selma Lagerløf i P.O. Enquists Billedmagerne Det Danske Teater 2000. Datter af Edvin T og Clara Østø.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Lene Tiemroth i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430424