Lene Maria Christensen, f. 1972, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 1999. Debut i Gustav Wied/Peter Asmussens Skærmydsler Det Danske Teater 1999. Gennembrud som Constanze i Peter Shaffers Amadeus Østre Gasværk Teater 2001. Har på få år fået flere farver af vrede og modenhed tilsat sin umiddelbare naivitet og sunde almindelighed; som ung selvmorderske Julie i Igor Bauersimas norway.today Husets Teater 2003, i Anthony Nielsons moderne parforholdsgyser Sting CaféTeatret 2003 og som Isabella i Shakespeares Lige for lige Grønnegårds Teatret 2005. Landskendt som receptionisten Louise i Søren Sveistrups Hotellet TV2 2000-02.

Roller i: Lillerød Dr. Dantes Aveny 2001; Episode/Powderkeg Mammutteatret 2002; Festen Mammutteatret/Det Kongelige Teater 2002; Pelikanen Teatret ved Sorte Hest 2004.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig