Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lars Simonsen

Oprindelig forfatter HLyd

Lars Simonsen, f. 1963, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1990. S var tilknyttet Gladsaxe Teater 1991-94 og 1998-2000 og er siden 2001 på Odense Teater. Med sit troskyldigt-kønne udseende og følsomme talent var S oplagt som den forelskede Christian i Flemming Enevold og Sebastians Cyrano og den barmhjertige munk i Enevolds Jeanne d’Arc Gladsaxe Teater 1993 og 1998, samt Leander i Holbergs Maskerade Odense Teater 2005. S har på Odense Teater også vist talent for parodiske og rethaveriske skurke, bl.a. den koleriske og sexfrustrerede Hilbert i Line Knutzons Snart kommer tiden 2002, den temperamentsfulde søn i Molières Den gerrige 2003 og den emsige præst i Ken Ludwigs Primadonnaer på prøve 2005.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Lars Simonsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430071