Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lars Brygmann

Oprindelig forfatter BL-M

Lars Brygmann, f. 1957, dansk skuespiller, uddannet skuespillerskolen Tsarens Hof (Får302) 1987. Han spiller som oftest med en let distræt og distanceret undren over omverdenens handlinger, der kan eksplodere i vrede oprør, men talentet rummer også uskyld, mystik og latent farlighed som i titelrollen i Katrine Wiedemanns fantasifulde version af Ibsens Peer Gynt Får302 1992, og i Mark Ravenhills Faust er død Mungo Park 1997. Han har spillet på Det Danske Teater i 1990'erne og på Aveny Teatret 2002 i Werdelins Boblerne i bækken. Spillede Willy Brandt i Michael Frayns Demokrati BettyNansen 2004. Gennemgående roller i tv-serier som Lars Kjeldgaards Edderkoppen DRtv 2000 og Peter Thorsboes Rejseholdet DRtv 2000-2003. Bror til Martin B. Se også Tony Kushner.

Teaterpriser: Teaterpokalen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Lars Brygmann i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427498